GRELK CONSULT

asbestanalyser

Makrofoto af en cementbaseret asbestholdig prøve, hvor der står asbestfibre ud af brudfladen.

Mikrofoto af asbestfibre. Fotoet er taget med parallelle nicoller, forstørrelse x63.

Mikrofoto af relativ stive/hårde asbestfibre. Fotoet er taget med parallelle nicoller, forstørrelse x63.

Mikrofoto af hårde, stive asbestfibre. Fotoet er taget med krydsede nicoller, hvorved man kan se at fibrene er anisotrope. Forstørrelse x63.

Asbest er en fællesbetegnelse for en række type naturligt forekommende mineraler, som har meget karakteristiske egenskaber, som:

• let formbarhed
• stor styrke
• modstandsdygtighed over for især varme.

Asbest har dog vist sig at være stærkt sundhedsskadeligt, da indånding af støv ved arbejde med asbest og asbestholdige materialer, kan forårsage lungesygdommene asbestose og lungekræft. De sygdomsfremkaldende virkninger ved at arbejde med asbestholdige materialer, har medført til, at anvendelse af asbestholdige materialer er blevet begrænset/forbudt i de sidste 30-40 år.

I 1972 blev det forbudt at anvende al asbestholdige materiale i både indendørs og udendørs miljø. Der blev dog givet en række dispensationer (overgangsbestemmelser), som har tilladt anvendelse af asbestholdige materialer frem til 1990. Disse dispensationer blev dog ophørt i 1986 (ophør af dispensation til indendørs anvendelse) og 1990 (ophør af dispensation til udendørs anvendelse). Asbestholdige materialer er generelt meget holdbare materialer. Der findes derfor stadig adskillige asbestholdige materialer i det danske byggeri.

Typer asbestmineraler

Asbestmineraler opdeles efter deres kemiske sammensætning i flere typer og navngives efter deres farve. Asbest findes i mange bjergarter, hvor den er opstået ved metamorf omdannelse af olivin, pyroxener, klorit eller dolomit. En undergruppe (varietet) af serpentin er hvid asbest (chrysotil), og de øvrige asbesttyper er varieteter af amfibolerne riebeckit (blå asbest, crocidolit), grünerit (brun asbest, amosit), anthophyllit, actinolit og tremolit.
Serpentin består af lag af Mg3Si2O5(OH)5; i chrysotil er disse lag rullet sammen til fiber-formede cylindre. Amfiboler er opbygget af kæder af Si4O11-grupper, som er årsag til fiberstrukturen.
Generelt inddeles asbestmineraler i tre typer:

• hvid asbest (chrysolit),
• blå asbest (crocidolit) og
• brun asbest (amosit eller anthofyllit)

Hvid asbest er anvendt i asbestcementprodukter, i f.eks. eternitplader og betegnes som den mest anvendt asbesttype. I pulverformige isoleringer er der primært anvendt brun asbest (amosit) og i klæbemidler er der ofte anvendt blå asbest (anthofyllit). Der findes andre typer asbest, men disse anvendes i en sjælden grad.

Typer asbestholdige produkter

Asbest har været anvendt i mange produkter og komponenter inden for industri, håndværk og byggeri.
I industrien har asbest været anvendt som pakninger til kedler, maskiner og motorer. I byggeriet har asbest været anvendt som forstærkning i form af fibre til fiberarmering, fyldstof og brandhæmmende materiale i en række byggevarer. Indholdet af asbest varierer fra produkt til produkt, og kan variere fra få procent til i enkelte tilfælde at bestå af udelukkende asbest.
Asbest kan findes i mange typer byggematerialer, som f.eks. tagplader, facadebeklædning, murafdækninger, ubrændbare beklædningsplader (f.eks. lydabsorberende lofts- og vægbeklæninger og gulvbelægninger), fliseklæbere samt isoleringsmaterialer.
Beskrivelser, fotos samt tegninger af asbestholdige byggematerialer findes bl.a. i SBi-ansvisning 229, Byggematerialer med asbest.

Laboratorieundersøgelse

Ved at anvende visuelle bedømmelser samt relevant oplysninger vedr. det undersøgte byggemateriale, er det muligt at klarlægge om materialet kan indeholde asbest. Det er dog kun muligt ved laboratorieundersøgelser, at fastslå med sikkerhed om materialet indeholder asbest.I nedenstående afsnit er der angivet en procedure for undersøgelser af byggematerialer for asbest som Grelk Consult bruger i forbindelse med asbestanalyser.

Udstyr

Der anvendes følgende udstyr til bearbejdning af asbestmaterialer.
• polarisationsmikroskop
• stereomikroskop
• objektglas (størrelse ca. 76 x 26 mm)
• dækglas (størrelse ca. 24 x 24 mm)
• pincetter
• knive
• vand/lim

Procedure /fremgangsmåde

Generelt består byggematerialerne i mange tilfælde af flere komponenter/delmaterialer. Materialerne undersøges derfor i et stereomikroskop med forstørrelse op til x25 for at klarlægge evt. tilstedeværelse af fibre.

Ved anvendelse af knive og pincetter, udtages der på evt. friske brudflader, fibre af materialerne. Fibrene analyseres derefter i et polarisationsmikroskop ved forstørrelse x63 – 250x.

Der kræves særlige forberedelse under analysen af nogle asbestholdige materialer, f.eks. linoleum og vinyl. Under forberedelsen af disse materialer til analyse i polarisationsmikroskop, skal evt. asbestfibre udtages af friske brudflader. Det er vigtigt, at materialet knækkes/”rives over” og ikke skæres, således at fibrene blotlægges og derved udtages til analysen.

Indholdet af asbestfibre kan variere fra produkt til produkt, forberedelsen af materialet til analysen er derfor helt grundlæggende for at opnå et tilfredsstillende resultat af analysen.

Asbest tåler et basisk miljø, men er ikke modstandsdygtige overfor syre, hvorfor oparbejdning af cementbaserede materialer (f.eks. fliseklæbere), hvor der anvendes syre for opløsning af de kalkholdige forbindelser bør ske med fortyndede syrer og kun over kort tid.

Det skal bemærkes, at asbestfibre især lader sig identificere ud fra fibrenes meget små diametre, som typisk er 10 til 100 gange mindre end andre fibre, såsom glasfibre – samt det forhold, at de er anisotrope.

Det er utroligt vigtigt, at man gør sig det klart, at flere af de typisk asbestholdige materialer ofte også indeholder andre typer af fibre. F.eks. indeholder ”kiselgur” (typisk) både asbest og glasfibre. Det betyder, at man er nødsaget til at sikre sig, at et givet materiale ikke også indeholder asbest, selvom man i første omgang har identificeret andre typer af fibre, såsom cellulose, glas eller kunstfibre.

Der er to store grupper af fibre, Den amphiboles og chrysotilfibre. Chrysotil (hvid asbest), også kaldet “Serpentine” fibre, er lange og krøllede. Den amphiboles, er typisk lange lige og ”stive” fibre (herunder actinolit, amosit, anthrophyllite, crocidolit, og tremolit).

Asbestfibre kan spaltes på langs i meget tynde fibre med en diameter mindre end 3 mikrometer svarende til 3/1000 millimeter. Asbestmineraler opdeles efter deres kemiske sammensætning i flere typer og navngives efter deres farve.

Hvid asbest (chrysotil) er den mest anvendte type, mens blå asbest (crocidolit) og brun asbest (amosit eller anthofyllit) er mindre anvendt. Den store udbredelse af hvid asbest skyldes, at hvid asbest er anvendt i asbestcementprodukter, fx eternittagplader. I pulverformige tekniske isoleringer er primært anvendt brun asbest (amosit), og i klæbemidler til fx vægfliser ses ofte asbesttypen anthofyllit. Andre typer asbest ses kun sjældent anvendt.